egeskov topfoto

Velkommen til Egeskov Mølle

Egeskov Mølle, også kaldet 10 kr's Møllen, er en gammel Hollandsk vindmølle fra 1855, der ligger lidt vest for Egeskov Slot. Svendborg Museum overtog møllen i 2005 efter en større restaurering.
Derefter blev Møllens ene kværn sat i stand, den indvendige mekanik blev repareret, fødevarestyrelsens anvisninger efterkommet, og siden 2009 males der fintmalet hvedemel udelukkende ved hjælp af vindkraft.

De frivillige medlemmer i møllelauget viser gerne rundt og fortæller historien om møllen. Hvis der er vind nok, kan man se det gamle håndværk, ellers kan man komme helt til tops, se den gamle bygning, tandhjulene, sækkehejset og hilse på møllenissen.

Det er muligt at købe det fintmalede hvedemel i vognporten når møllen er åben. Melet sælges også i flere lokale butikker, og bruges af udvalgte bagere, bl. a. til specielle brødtyper.

Egeskov Mølle - Grønnebjergvej 1 A - 5772 Kværndrup
Copyright © 2017 Egeskov Mølle. Alle rettigheder reserveret.